Behandling

Behandling og forebyggelse er to sider af samme sag. Medicinsk behandling fjerner ikke allergi, men når man er i god behandling, kan man ofte leve helt normalt med sin sygdom.

Hvis man har allergi, er der mange ting, man selv kan gøre for at få det bedre:

  • Man skal vide mest muligt om sig selv og sin sygdom. Jo mere man ved, jo bedre kan man klare sig og tage hensyn.
  • Skaf viden fra lægen, bøger, blade, pjecer, internettet, patientforeninger, kurser m.m.
  • Spørg lægen, hvis de råd, der gives, er svære at forstå eller ikke stemmer overens. Mange vil gerne give råd, og de er ikke alle lige fornuftige.
  • Undgå de ting, der giver symptomer, så vidt det er muligt.
  • Brug medicinen rigtigt. Noget virker forebyggende, mens andet blot tages, når der kommer allergi. Det er vigtigt at kende medicinens virkning, så man hverken tager for meget eller for lidt, og selv kan regulere, når der er behov.