Stuen

Stuen er hjemmets samlingspunkt, hvor vi mødes og hygger os, men her kan også være mange ting, som kan give allergi eller irritere sarte luftveje. Det er først og fremmest tobaksrøg og kæledyr, men det har også betydning, hvordan stuen er indrettet.

I alle polstrede overflader, som gulvtæpper, møbler, og gardiner kan der samles store mængder støv. Reoler med bøger og nipsgenstande samler også støv.

Potteplanter er med til at øge luftfugtigheden i rummet. Der kan komme mugpletter på jorden. Der kan også komme mug på æbler, der står for længe i frugtkurven.

Brændeovne og stearinlys kan være meget generende for sarte luftveje.

Ordentlig udluftning og rengøring kan være med til at forbedre indeklimaet i stuen.