Gode råd om rengøring

Fornuftig rengøring er et spørgsmål om hvor ofte og hvordan. Det er godt at bruge allergi-venlige rengøringsmidler.

I hjemmet er det en god idé at gøre rent en gang om ugen, og lave hovedrengøring 1-2 gange om året.

Ved den ugentlige rengøring er det godt at:

  • alle vandrette overflader tørres af med en hårdt opvredet klud
  • gulvtæpper og polstrede møbler støvsuges
  • gulve støvsuges og vaskes

Luft ud undervejs, for rengøring hvirvler støv op, og afvaskning giver fugt.

Her er et forslag til, hvordan du gør rent i husets forskellige rum.

I køkkenet gøres rent én gang om ugen, hvor du:

  • tørrer alle vandrette overflader af som f.eks køkkenborde, hylder, vindueskarme, stole og lamper
  • støvsuger og vasker gulvet
  • renser emhætten - kulfiltre skiftes hver 4. måned - fedtfiltre tages jævnligt med i opvasken

På dit værelse gøres rent én gang om ugen, hvor du:

  • tørrer alle vandrette overflader af som f.eks borde, hylder, vindueskarme, stole, lamper og nipsgenstande/samlinger
  • støvsuger og vasker gulvet
  • skifter sengetøj 2-4 gange om måneden og vasker det ved mindst 55oC - vask på samme måde dyner og puder 4 gange årligt og rullemadras 6-12 gange årligt
  • støvsug madrassen jævnligt
  • luft sengetøjet dagligt og vent med at rede sengen til sengevarmen er væk
  • jo mindre rod, jo mindre til at samle støv

I stuen gøres rent én gang om ugen, hvor du:

  • tørrer alle vandrette overflader af som f.eks borde, hylder, vindueskarme, stole og lamper
  • støvsuger og vasker gulvet
  • støvsuger de polstrede møbler