Undersøgelser

For at stille diagnosen overfølsomhed over for mad, må man gå systematisk til værks, og ofte bør man have hjælp fra sin læge. Alt for mange prøver sig frem med forskellige diæter, som i værste fald kan give mangelsymptomer. Specielt børn i voksealderen er her i risiko.

En udredning begynder med sygehistorien, så tages der sædvanligvis blodprøver og laves priktest for at finde ud af, hvorvidt der er tale om allergi eller intolerans eller noget helt andet.

Når mekanismen er afklaret, kan lægen fortsætte udredningen med diæt og provokation. Under hele forløbet registreres symptomerne.

Blindede provokationer: Hvis man ved, man bliver meget syg af at spise f.eks. æg, kan man nogle gange få symptomer, når man spiser noget, man tror er æg (men ikke er det). For at undgå sådanne reaktioner, kan man sløre smagen ved at tilsætte f.eks. solbærsaft. Hverken personen, der giver provokationen, eller den, der skal have den, ved, hvad den indeholder - før bagefter.

Udredning med diæt og provokation

Det er vigtigt, personen er symptomfri, når der skal provokeres, og man kan derfor være nødt til at starte med en diæt.

Hvis man har mistanke til en bestemt fødevare, udelades denne i en såkaldt specifik diæt. Ved man ikke helt, hvad det er, der giver allergi, anvendes en diæt, der ikke indeholder de fødevarer, der hyppigst giver allergi.

Når personen er symptomfri, er næste skridt at få bekræftet eller finde frem til de fødevarer, der fremkalder allergien. Personen skal så provokeres ved at indtage den/de mistænkte fødevarer. Provokationerne foretages oftest på et hospital, specielt hvis allergien er kraftig. Man starter med små doser, og det sker under nøje kontrol og overvågning.

Ved intolerans, hvor symptomerne ofte er mildere, kan gives større doser af fødevaren, og provokationerne behøver ikke altid foregå på hospital.