Allergileksikon
Et opslagsværk fra Dansk AllergiCenter, Region Hovedstaden

Opbygning

Tværsnit af næsen

Næsen er indvendig delt op i to halvdele – næse-hulerne. Hver næsehule er som et langt rør, som starter ved næseboret og ender i svælget. I den forreste del er der hår, som kan stoppe større støvpartikler.

Uden om næsehulerne ligger nogle mindre hulrum – bihulerne. Kirtler i bihuler og næsehuler producerer slim. Slimen fra bihulerne ender i næsehulen.

Næseslimhinden

Næsehulerne er beklædt med en slimhinde. Denne består af forskellige lag. Yderst er der et tyndt lag af celler med små fimrehår (cilier), som hele tiden bevæger sig frem og tilbage og på den måde flytter slimen bagud mod svælget.

Nedenunder findes et tykkere lag, som indeholder blodkar, kirtler og nerver. Blodkarrene kan udvide sig og trække sig sammen. Når de udvider sig, svulmer slimhinden op, og det er sværere at trække vejret gennem næsen. Betændelse eller store mængder slim kan også stoppe næsen.

Læs mere om: