Anden medicin for astma

Leukotrien-receptor-antagonister

Denne medicin sætter sig på cellers overflade, på steder, hvor der var gjort plads til leukotriener. Leukotriener er signalstoffer, som laves af mange forskellige celler, bl.a. i luftvejenes slimhinder. Leukotriener kan - selv i meget små mængder - få musklerne omkring de små luftveje (bronkierne) til at trække sig sammen. Leukotrienerne kan også få kirtlerne til at lave slim. Medicinen nedsætter virkningen af leukotrienerne. På den måde bliver det nemmere at trække vejret, og der kommer mindre hoste og slim. De er ikke så effektive som beta-2-agonister eller steroider. De kan have en plads som ekstra medicin hos personer med astma, der ikke kan inhalere deres medicin, eller ved astma pga. anstrengelse.

Bivirkninger: Sjældne.


Methylxanthiner

Methylxanthiner virker udvidende på de små luftrør (bronkier). De bruges som ekstra medicin, når virkningen af anden medicin ikke er tilstrækkelig god. Det kan være fordi, der er særlig voldsom astma eller mange anfald. Methylxanthiner bruges ikke så meget mere, fordi virkningen ikke er så stor, og fordi der nu er kommet mange andre typer medicin til astma med færre bivirkninger. Gives som tabletter eller indsprøjtning.

Bivirkninger: Hovedpine, kvalme, hjertebanken og søvnbesvær.


Antikolinerg medicin

Antikolinerg medicin (parasympatolytika) virker på den del af nervesystemet, vi ikke selv har kontrol over, det autonome nervesystem. I lungerne får medicinen musklerne omkring de små luftveje (bronkierne) til at slappe af, så luften bedre kan passere. Den er dog meget svagere end beta-2-stimulerende medicin. Ved astma inhaleres medicinen sammen med beta-2-stimulerende medicin enten blandet sammen i spray eller pulver, eller hver for sig.

I næsen påvirker den kirtlerne, så der ikke dannes så meget tyndt slim. Ved løbende næse benyttes spray i hvert næsebor.

Medicinen bruges først og fremmest til behandling af rygerlunger (KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom).

Bivirkninger: Mundtørhed.