Fodbold, atletik, cykling og anden udendørs sport
Det er fysisk anstrengende at dyrke sport, og har man tendens til astma, kan man få et anfald, specielt i koldt og fugtigt vejr. Fodbold, atletik og cykling dyrkes næsten altid udendørs, og man kan få høfeber og astma i pollensæsonen.
Kendte allergikere: Cykelløb – Bo Hamburger
Ridning
Heste og andre dyr taber små skæl, som man kan indånde. Hvis man er allergisk over for heste, får man høfeber eller astma, når hesteskællene kommer ind i næsen eller ned i lungerne.
I staldmiljøet er der også mange skimmelsvampe og pollen.
Tennis, badminton, squash og andre indendørs boldspil
Anstrengelse, psykisk stress og dårligt indeklima i omklædningsrum kan udløse astmaanfald.
Kendte allergikere: Tennis – Mikael Mortensen. Badminton – Morten Frost
Skisport, snowboard og bjergbestigning
Anstrengelse, specielt i kulde, og psykisk stress kan udløse astmaanfald.
Bjergbestigning er fysisk hårdt, det foregår ofte i kold og tynd luft.
Ishockey og curling
Anstrengelse, specielt i kulde, psykisk stress og dårligt indeklima i omklædningsrum kan udløse astmaanfald.
Gymnastik, dans, aerobic og kampsport
Anstrengelse, psykisk stress og dårligt indeklima i omklædningsrum kan udløse astmaanfald.
Yoga og tai chi
Det er motionsformer, som er velegnede for astmatikere. Mange yogakurser er netop specielt lavet til folk med astma.
Omklædningsrummene kan dog have et dårligt indeklima.
Svømning
Svømning er en af de bedste motionsformer for astmatikere, og det er de færreste, der får anfald pga. anstrengelse. Klor giver de fleste, også ikke-allergikere, irriterede øjne og slimhinder. Her kan et par svømmebriller hjælpe.
Vandet kan forværre eksem og tør hud, så det er vigtigt at bruge creme for at beskytte huden.
Kendte allergikere: Svømning – Mette Jacobsen
Dykning
Astmatikere må ikke dykke med trykflasker. Skal man dykke med flaske, skal man have et dykker-certifikat. Det kræver en lægeattest, hvor der står, at man ikke har astma.
Under dykning, er der mange ting, der kan påvirke en astmatiker og give anfald. Det er anstrengelse, indånding af saltvand, øget luftmodstand og den kolde og tørre luft fra trykbeholderen. Gribes man af panik, gør det kun det hele værre.
Når man dykker, stiger trykket med 1 atmosfære for hver 10 m, man kommer ned. Den luft man indånder fra dykkerflasken er trykket sammen, så den har samme tryk som vandet udenfor. Når man stiger op igen, udvider luften i lungerne sig, så der hele tiden er samme tryk som i vandet. Stiger man for hurtigt op, kan den luft, der er “for meget”, ikke nå at slippe ud, og man får dykkersyge. I værste fald kan der gå hul på lungerne, så de klapper sammen.
Får man under dykning et akut astmaanfald, snører luftvejene sig sammen, og man kan ikke komme af med luften, når man stiger op for at få sin medicin. Luften vil udvide sig, og der kan gå hul på lungerne.
Snorkel-dykning er sjældent noget problem.