Allergileksikon
Et opslagsværk fra Dansk AllergiCenter, Region Hovedstaden

Værelset

På et drenge- eller pigeværelse kan der være mange ting, som kan give eller forværre allergi. Heldigvis er der færre, der ryger, men det har også betydning, hvad man ellers laver, og hvordan værelset er indrettet.

I alle lodne overflader, som gulvtæpper, polstrede møbler og gardiner, kan der samles store mængder støv. Det kan der også i åbne reoler med bøger, samlinger og nipsgenstande.

Mange drenge synes ikke altid, at rengøring er det vigtigste i tilværelsen. Ofte er der bunker rundt på gulvet og “nullermænd” i hjørnet og under sengen.

Mange piger samler på spændende ting, men det kan gøre det besværligt at komme til at gøre ordentligt rent. Og ordentlig udluftning og rengøring kan være med til at forbedre indeklimaet på værelset.

Husstøvmider har gode trivselsmuligheder i sengen og på sovedyret.

Det er hyggeligt med stearinlys og røgelse, men det kan være generende for sarte luftveje. Hvis man bruger sminke og dejlige dufte, skal man tænke på at de lugter stærkt, og kan genere både en selv og andre. Man kan få udslæt af sminke. Tit har man venner på besøg, der bliver og sover om natten. Hvis man er allergisk over for dyr, skal man huske på, at der kan sidde allergener i deres tøj, hvis de har dyr hjemme.