Kroppens forsvarssystem

Immun-systemet

Vi udsættes dagligt for bakterier, virus og andre fremmede stoffer som kemikalier og hvad der ellers kan findes i støv, i luften eller i det vi spiser. Trænger noget af det ind i kroppen gennem hud eller slimhinder, kan vi blive syge - med lige fra en bullen finger og harmløse forkølelser til livstruende AIDS.

Kroppen er derfor nødt til at beskytte sig: huden forhindrer bakterier andet i at trænge ind. Næsen, munden, øjnene, luftrøret og lungerne er beklædt med slimhinder, som kan være svære for det, der kan smitte og andre fremmede stoffer at komme igennem, og i maven har vi enzymer og kraftige syrer, som kan dræbe bakterier i maden.

Alligevel trænger bakterier og andet nogle gange ind i kroppen, og vi får en infektion. Så må immun-forsvaret tage over. Systemet opfatter alle kroppens celler som sine egne og reagerer derfor ikke på dem, hvorimod de fremmede stoffer i kroppen registreres som uønskede og bekæmpes gennem indviklede processer.

Det er de hvide blodceller, der kommer i aktion. Nogle af dem virker som kroppens skraldemænd. De finder, opsluger og nedbryder bakterier og andre fremmede stoffer. Andre virker som kroppens politimænd, de patruljerer rundt, finder og genkender bakterier, som så bekæmpes, og andre igen producerer de antistoffer, som nedkæmper det fremmede.

Infektioner

Når en bakterie eller virus er trængt ind i kroppen, begynder den at formere sig. Denne første periode kalder man inkubations-tiden. Her har man endnu ikke symptomer, men man kan smitte andre. Forskellige sygdomme har forskellig inkubations-tid. Forkølelse har nogle få dage og AIDS har op til flere år. Så kommer den egentlige sygdoms-periode, hvor man har symptomer, og til sidst kommer helbredelses-perioden, hvor forsvars-systemet får overtaget, og bakterier og virus bliver tilintetgjort. Ved alvorlige sygdomme er kroppens forsvar ikke altid stærkt nok.