Opbygning

Antigener er fremmede proteiner og store sukkerstoffer (kulhydrater), som kommer ind i kroppen. Hvert antigen får kroppen til at producere antistof rettet netop mod dette antigen. De antigener, der får kroppen til at producere IgE (overfølsomheds-antistof), kaldes allergener.

Antistof er selv et protein, som kroppen producerer for at bekæmpe antigener. Til hvert antistof svarer ét antigen - man siger, at antigen og antistof passer til hinanden som nøglen i en lås. Antistoffer (immunglobuliner) inddeles i forskellige klasser efter deres opbygning og funktion. Vigtigst er IgA, IgG, IgM og IgE. De 3 første klasser indgår i immun-forsvaret.

IgE (Immunglobulin E) kaldes også allergiantistof. IgE findes i hele kroppen, dels i blodet, dels bundet til mastceller og hvide blodceller (basofile granulocytter).

Antistofmolekylerne er Y-formede og består af to lange stykker og to korte stykker. De lange stykker sætter sig på mastcellen/den basofile granulocyt og på de korte stykker bindes antigenet. (Mere om IgE)

Hvide blodceller (leukocytter):

Der er flere højt specialiserede hvide blodceller, som hver har deres funktion i kroppens forsvarssystem. Der findes mange tusinde celler i en enkelt dråbe blod, lidt færre når vi hviler os, og mange flere når vi f.eks. motionerer. Der er tre vigtige typer leukocytter: granulocytter, monocytter og lymfocytter. Cellerne dannes i knoglemarven - hos en voksen dannes der hver dag mange millioner. Mange af dem lever kun nogle få timer.

Under en infektion kommer der flere hvide blodceller i blodet.

Størsteparten af de hvide blodceller er granulocytter. De kaldes også kroppens skraldemænd. De finder, opsluger og nedbryder bakterier og andre fremmed-stoffer - det kan også være kroppens egne døde celler. En særlig type, den basofile granulocyt, har pladser til allergiantistoffer (IgE) på overfladen. Den indeholder også korn med histamin og reagerer på mange måder ligesom mastcellen (se nedenfor).

Monocytter/dendritiske celler (makrofager) fungerer også som skraldemænd. Monocytterne dannes i knoglemarven og går over i blodbanen. Efter et par dage her, trænger de ud i vævene, og er nu dendritiske celler, som kan ændres og tilpasses efter det sted de er. De har dog alle samme egenskab: de kan omslutte fremmed-stoffer, splitte dem ad og fremvise antigenerne for en anden type hvide blodceller: T-lymfocytterne (T-cellerne)

Andre af de hvide blodceller, lymfocytterne, laver antistoffer (immunglobuliner). Antistofferne sætter sig på bakterier og virus og gør, at de lettere dræbes. Lymfocytterne findes i blod og lymfe og samles i lymfeknuderne. Det er B-lymfocytterne (B-cellerne), der laver antistof. Nogle T-celler hjælper B-cellerne til at lave antistof, andre T-celler hæmmer produktionen, så der f.eks. ikke dannes antistof mod kroppens egne proteiner.

Lymfocytterne har endnu en egenskab. Når de først én gang har mødt en bestemt type bakterie, kan de fremover genkende bakterien og hurtigt angribe den og dræbe den, inden den når at formere sig og gøre os syge. Man kalder dem også for kroppens politimænd, fordi de kan "patruljere " rundt i kroppen efter bakterier og andre fremmed-stoffer.

Det er dog ikke alle sygdomme, vi bliver ved med at være immune overfor, f.eks. influenza. Det skyldes bl.a. at virus ændrer sig fra år til år og således ikke altid kan genkendes af immun-systemet.

Mastcellen

Mastcellen bliver også kaldt allergi-cellen, for den har en meget central rolle i allergi. Den findes i bindevævet, i hud og i slimhinder. Den har IgE på overfladen, som kan "fange" allergener. I cellen findes små korn med histamin.

Når allergenet bindes til IgE på mastcellen, frigives histamin. Hvor det sker, får man allergiske symptomer.

Den allergiske reaktion