Fisk, skaldyr og kød

Fisk

Man kan være overfølsom over for én eller flere slags fisk. Den fisk, de fleste reagerer på, er torsk.

I musklerne på torsk findes et protein, som kan give allergi. Det ødelægges ikke af varme og det kan nemt frigives til luften, når torsken koger i en gryde. Derfor kan man få reaktioner bare af at lave mad med torsk.

Skaldyr

Man kan reagere på rejer, krebs, hummer, krabber og muslinger.

Kød

Det er sjældent at se reaktioner på kød. Det skyldes sandsynligvis, at vi altid spiser kød, der først er stegt eller kogt. Der er dog nogle mælke-allergikere, der kan reagere på okse- og kalvekød, og enkelte med ægge-allergi, der reagerer på kyllinge- og hønsekød.

Der findes et særligt sukkerstof i oksekød, som i sjældne tilfælde kan give kraftig allergi. Man har mistænkt, at det specielt optræder hos personer, der tidligere er blevet bidt af flåt - i daglig tale kaldet tæge.

Overfølsomhed over for mad