Nikkel, kobolt og krom

Metaller kan give kontakt-eksem. Hvis man igennem længere tid har haft noget, der indeholder nikkel, f.eks. et smykke eller et ur, på huden, kan man få eksem på dette sted.

Nikkel er et blankt, hvidligt metal. Det er billigt, og forbruget er stærkt stigende. Ofte blandes det med andre metaller i en legering for at give bedre egenskaber. Der er f.eks. nikkel i nysølv, hvidguld og rustfrit stål.

Der kan også være nikkel i billige smykker, spænder, papirclips, lynlåse, brillestel, bukseknapper, hårsmykker og -spænder, synåle, sakse, mønter og mange andre ting.

For at undersøge om en ting indeholder nikkel, kan man foretage en "dryp-test" (Nikkel-Test). Den kan købes på apoteket. Man får to flasker med kemiske væsker. Der sættes en dråbe fra hver flaske på det, man vil undersøge. Så gnider man lidt med en vatpind i væsken, og hvis vattet efter et halvt minut farves lidt rødt, er der nikkel i. Testen skader ikke den ting, man undersøger.

Der er også nikkel i madvarer. Det er en naturlig bestanddel og har ingen betydning (allergimæssigt), medmindre man har en meget svær nikkel-allergi. Så kan der komme opblussen i eksemet, når man spiser mad med særligt stort indhold af nikkel. Det er meget sjældent.

I Danmark er det forbudt at sælge ting med nikkel, hvis de skal være i kontakt med huden i længere tid. Det gælder f.eks. ure og urremme, smykker og brillestel.

Kobolt kan også give kontakt-eksem. Reaktion over for kobolt er mere sjælden end reaktioner over for nikkel. Hos kvinder ses kobolt-allergi ofte sammen med allergi over for nikkel, og hos mænd ses allergien sammen med krom-eksem. Kobolt findes bl.a. i maling, tryksværte og cement.

Krom er et andet metal, som kan give kontakt-eksem. Skolæder indeholder som regel krom ligesom tændstikker, maling, imprægneret træ, fotografiske artikler, lyd- og videobånd, keramisk glasur og svejserøg. Der findes ingen test til at vise, om der er krom i et produkt. Tidligere var der et større indhold af krom i cement og mange murere fik problemer.