Til hverdag kalder vi det hele for allergi, men det er faktisk kun en del af de allergiske sygdomme, som skyldes egentlig allergi med IgE-antistof eller lymfocytter, resten skyldes andre faktorer. Selv om de udløsende mekanismer er forskellige, kan resultaterne i de ramte væv og organer være næsten ens. Derfor bliver symptomerne også de samme.
Forskellen på allergi og ikke-allergi viser sig dog på andre områder, f.eks. hyppighed, køns-fordeling, alders-fordeling, arvelighed og forløb.
Hvis man har allergiske symptomer, kan man måske synes, det er ligegyldigt, hvilken årsag (allergisk/ikke-allergisk), der er til sygdommen. Det kan dog have stor betydning for forebyggelse, behandling og udvikling.