Allergileksikon
Et opslagsværk fra Dansk AllergiCenter, Region Hovedstaden

Undersøgelser

Har man haft en voldsom reaktion på et bi- eller hvepse-stik, er det vigtigt at blive undersøgt for allergi. Det er ikke nødvendigt, hvis der kun har været en stor hævelse. Lægen vil spørge om, hvad det var for et insekt. Er der tvivl, kan det være en hjælp at se på billeder af forskellige typer bier og hvepse. Lægen vil også have at vide, hvor hurtigt, der kom symptomer – og hvilke, samt hvad man havde spist af medicin og hvad der er sket efter tidligere stik.

For at finde ud af, om der er tale om allergi eller blot en kraftig giftvirkning, skal der undersøges for overfølsomhedsantistof i en blodprøve. Ofte laves også priktest med bi- og hvepsegift.

Læs mere om: