Når man er allergisk over for medicin, er det en god idé at have et kort på sig, hvor der står, hvad man er allergisk for. Det kunne f.eks. være penicillin. Det kan også skrives på det gule sundhedskort eller på et lille skilt, man kan have om halsen eller håndledet. Ens familie og venner bør selvfølgelig også vide det. Få det noteret hos tandlægen, ved hver indlæggelse på hospital og hvis der skiftes læge.