Træer

De fleste løvtræer bestøves af vinden, og flere af dem kan derfor give allergi.

I Danmark er der hele foråret træer, som blomstrer. Hassel, el og elm er de første. I milde vintre kommer de første pollen allerede i slutningen af januar.

De største mængder træpollen kommer fra birk, som blomstrer i april-maj. Der er mange med allergi for birk i Danmark, fordi birk er et udbredt træ. Mange af de birkepollen, vi generes af, bliver blæst hertil fra de store svenske skove. Koncentrationen af birkepollen er størst midt på dagen.

Avnbøg og eg kan også give problemer, men meget sjældnere. Det samme gælder nåletræer. Deres pollen er ca. 4 gange så store som birkepollen.

I middelhavsområdet er pollen fra oliven og pistacie årsag til allergi. Her er der også et nåletræ - søjlecypres, som kan give allergi.

Krydsreaktioner

Pollenkalender
Forebyg pollen-allergi