Psykisk stress

Hvis man har en alvorlig sygdom, kan det begrænse ens livs-udfoldelse, og det vil påvirke én psykisk. Man oplever hverdagen mere besværlig - hvad den som regel også er - og man bekymrer sig om fremtiden.

Mange med astma oplever at være bange for anfald. De er samtidigt generte og vil ikke vise, de har astma. De kan synes det er pinligt, når de hoster meget, piber, når de trækker vejret eller ikke kan følge med, når de skal skynde sig.

Det samme gælder, hvis de er plaget af eksem. Det prøver man også at skjule.

Personer med madallergi kan have det modsatte problem. Når de ikke har en sygdom, der kan ses, kan de blive opfattet som sære eller besværlige, hvis de må sige nej tak til mad eller er nødt til at bede om noget andet at spise. Det er ubehageligt og vil påvirke psykisk.

Astma-anfald

Psykisk stress kan ikke fremkalde astma hos folk, der aldrig har haft astma. Men hvis man i forvejen har astma, kan psykisk stress, angst og tristhed udløse eller forværre astma-anfald.

Der er mange ting, der spiller sammen, når psyken påvirker et astma-anfald. Hjernen sender signaler til musklerne omkring luftrørene, at de skal trække sig sammen og kirtlerne får besked på at producere sejt slim.

Hvis en person med tendens til astma bliver nervøs og trækker vejret hurtigt (hyperventilerer), kan luftrørene snøre sig sammen og det giver symptomer. Det samme kan ske efter gråd og latter. Her er det også den øgede vejrtrækning, der (ligesom ved anstrengelse) giver afkøling af luftvejene og på den måde udløser symptomerne.