Børne-eksem

Børne-eksem kaldes også atopisk dermatitis, Prurigo Besnier eller astma-eksem.

Atopi betyder, at man har en arvelig tendens til at udvikle allergi. Derma- betyder hud og -itis betændelse.

Forekomst og sygdomsforløb

Flere og flere i den vestlige verden får børne-eksem, og man regner med, at det rammer op til 15%.

Eksemet begynder som regel i barndommen - deraf navnet - hyppigst i 2-6 måneders alderen og som regel inden det fyldte 5. år. En del vokser fra deres eksem, men andre vil i større eller mindre grad være generet af eksem livet igennem.

Det er ikke alle med børne-eksem, der har allergi.

Der er stor forskel på, hvor voldsomt man er angrebet af eksemet. Nogle får samtidig andre slags allergi, f.eks. astma eller høfeber.

Symptomer

Når eksemet bryder ud, viser det sig som rødme af huden med kløende knopper, små vandblærer og afskalning. Når eksemet har varet længe (måneder eller år), kan huden blive fortykket, tør og sprækkende. Det kalder man kronisk eksem.

Når man har børne-eksem, har man også tendens til tør hud. Tør hud klør, og eksemet gør det værre. Når man kradser sig, forværres eksemet - og det klør endnu mere osv. Det er en ond cirkel. Der kan så komme betændelse i eksemet, så der trænger væske ud, som tørrer ind som gullige skorper.

  • I spædbarnsalderen viser børne-eksem sig som et kløende, rødt udslæt på kinderne. Det kan brede sig ned på halsen og under bleen. Nogle børn slipper af med sygdommen i andet leveår.
  • I småbarnsalderen fra 1½ til 2 år, flytter symptomerne sig. Nu sidder eksemet mest i bøje-furerne, hvor huden er tynd, dvs. i knæhaser og albue-bøjninger, på ankler, håndled og hals.
  • I voksenalderen kan der stadig være eksem tilbage i bøje-furerne og i ansigtet (ved øjnene og rundt om munden), i nakken og på hænderne. I de alvorligste tilfælde sidder det på hele kroppen.