Årsager

Årsagen til høfeber er næsten altid allergi over for blomstrende planter med vind-bestøvende pollen. Pollen har en størrelse, der gør, at det lander på slimhinden i næsen, hvor der kommer en allergisk reaktion. Pollen er 20-100 µm i diameter.

Forårshøfeber optræder almindeligvis i marts, april og maj og skyldes allergi over for træpollen, især birk. Er der allergi overfor hassel og el, kan symptomerne nogle år komme allerede i januar.

Sommerhøfeber optræder i juni, juli og august og skyldes almindeligvis græs eller skimmelsvampe.

Efterårshøfeber har sæson i august og skyldes især gråbynke og andre urter. Skimmelsvampe kan dog også give høfeber i sensommer og efterår.

Helårs-snue kan skyldes allergi overfor husstøvmider, pelsdyr og i sjældne tilfælde skimmelsvampe eller mad.

Hos 2/3 af alle med helårs-snue, er allergi årsag til symptomerne - især hos børn og unge. Da allergi er arveligt betinget, vil langt de fleste børn, som får høfeber, have forældre og/eller søskende med tilsvarende symptomer.

Høfeber og luftforurening

Det har vist sig, at der ofte er flere i byerne, som har høfeber, end der er på landet. Man forestiller sig at luftforureningen kunne spille en rolle. Pollen bliver mere "aggressive", når de f.eks. på overfladen har sod-partikler fra diesel i bilernes udstødning.

Ikke-allergisk helårs-snue

Man kan også få helårs-snue, uden allergi. Symptomerne er næsten de samme med stoppet og let løbende næse. Der kan være nedsat lugtesans, men sjældent kløe i næse og øjne. Denne type helårs-snue starter som regel først efter 20-30 års alderen.

Symptomerne vil typisk forværres, når man udsættes for tobaksrøg, kulde, stærkt duftende blomster og parfumer, tryksværte og hurtige temperaturskift (kulde/varme). Alkohol kan også fremprovokere symptomer. Generne viser sig hele året og er oftest ret konstant til stede.