For at lungerne skal fungere, skal de kunne fyldes med en passende mængde luft ved hver indånding og skal kunne tømmes igen ved udåndingen. Det skal også ske med en vis hastighed for at sikre tilstrækkeligt ilt til kroppen. Når man anstrenger sig, skal man trække vejret både hurtigere og dybere.
Ved astma bliver luftrørene (bronkierne) snævre, når der er anfald. Så kan man ikke få luften frem og tilbage lige så hurtigt som normalt. Det kan måles med forskellige apparater. Værdierne er afhængige af alder, højde og køn. I tabeller (eller på apparaterne) kan man se, hvad de bør være.
Peak-flowmåling
Det simpleste apparat er et såkaldt peak-flowmeter. Det måler den hurtigste luftstrøm, man kan præstere, når man puster ud. Det er vigtigt, at man puster på den rigtige måde, når man skal måle peak-flow. En lidt forkert teknik vil give et forkert resultat.
Lungerne skal først fyldes helt, så skal mundstykket ind i munden med hullet lige inden for tænderne. Derefter pustes så kraftigt, det er muligt. Det er ikke nødvendigt at puste helt ud. Man skal forestille sig, at man til en fødselsdag med et hurtigt, kraftigt pust fra lang afstand skal puste alle lysene på lagkagen ud – på én gang. Man måler tre gange og det højeste resultat noteres.
Der findes flere forskellige apparater til at måle peak-flow. De måler ikke alle helt ens, så det er bedst at bruge det samme apparat fra gang til gang. Det kan være en fordel for en person med astma, at have sit eget apparat og måle morgen og aften både i gode og i dårlige perioder. Målingerne hjælper både den, der har astma, og lægen med at styre behandlingen. Oftest er værdierne lavest om morgenen, det gælder også for personer uden astma.
Spirometri
Har man brug for mere præcise oplysninger om lungernes funktion, bruger man andre apparater. De er ofte elektroniske. Også her skal lungerne fyldes helt og der skal pustes ud i et mundstykke. Man måler forskellige ting, men vigtigst er hvor hurtigt og hvor meget, man kan ånde ud, når det gøres kraftigst muligt. Man skal puste, til der ikke kan komme mere luft ud. Hastigheden angives som den mængde luft, der kommer ud i løbet af det første sekund: FEV1 (forceret eksspiratorisk volumen i 1. sekund). Den mængde luft, der komme ud alt i alt, kaldes FVC (forceret vital kapacitet). Ved astmaanfald er FEV1 nedsat, mens FVC som regel holder sig næsten normalt.