Når vi trækker vejret, får kroppen ilt, og når vi spiser, får den næringsstoffer, som giver energi og “byggesten”. Det skal rundt til kroppens celler, og det sker gennem kredsløbet.
Kredsløbet
Hjertet pumper blodet rundt i kroppen. Ved hvert hjerteslag/pulsslag sendes ca. 70 ml blod ud fra hjertekammeret. Da hjertet slår hvert sekund, bliver det til 5-6 liter i minuttet.
Blodet pumpes gennem hoved-pulsåren (aorta) videre gennem mindre og mindre blodårer for til sidst at “vende” i de små blodkar (kapillærerne) og løbe tilbage til hjertet. Blodårerne fra hjertet og ud hedder arterier, og blodårerne tilbage til hjertet hedder vener.
Kapillærerne, som er de mindste blodkar, har ganske tynde vægge, så ilt og næringsstoffer kan trænge igennem til cellerne, og affaldsstoffer kan sive den anden vej og transporteres væk med blodet. Blodet er varmt, og det afgiver varme til omgivelserne, f.eks i næsens slimhinder.
Det tager i gennemsnit 1 minut for blodet at nå ud til kapillærerne – lidt kortere til de nærmeste steder og længere tid til f.eks. tæerne. Til gengæld befinder blodet sig kun i en brøkdel af et sekund i kapillærerne, før det igen vender tilbage til hjertet.
Hvis vi anstrenger os, har kroppen brug for flere ressourcer, og vi pumper mere blod rundt – hjertet slår oftere/pulsen stiger.
Der er blodkar overalt i kroppen. Hvis alle blodkar blev lagt efter hinanden, ville de nå halvvejs til månen.
Lymfe-systemet
Lymfe er en gullig væske. Den kommer fra blodplasma, som siver ud gennem de meget tynde vægge, der er i de mindste blodkar i hud og andre organer. Den samles op og ledes væk gennem lymfekar til lymfeknuder og herfra videre til den igen ender i blod-kredsløbet. I lymfen er der en masse hvide blodceller, som bruges til sygdoms-bekæmpelse. De samles i lymfeknuderne.
Når vi er syge, produceres der særligt mange hvide blodceller, og lymfeknuderne kan hæve op. Normalt er de mindste lymfeknuder på størrelse med et riskorn og de største på størrelse med en valnød.