Vi har 2 lunger. De ligger beskyttet i brystkassen, inde bag ribbenene. Under lungerne sidder mellemgulvet, som er en kraftig muskel. Den trækker sig sammen og slapper af, ligesom de mindre muskler mellem ribbenene. Det er musklernes bevægelser, der gør, at vi trækker vejret.
Vi trækker vejret gennem næsen eller munden. Luften kommer ned gennem luft-røret – det deler sig i 2 rør, som kaldes hoved-bronkier.
Bronkierne deler sig igen og igen i mindre og mindre rør (ca. 16 gange) for til sidst at ende i alveoler.
Alveoler er udposninger yderst i de sidste og mindste rør. I alveolerne er væggen så tynd, at ilten kan trænge igennem og over i blodet, og kuldioxid trænger fra blodet den modsatte vej. I hver lunge er der 300 millioner alveoler.
Rundt om luftrørene snor muskel-celler sig som elastiske bånd. I de store grene af luftrørene er der også brusk, som hjælper med at holde dem åbne.
Slimhinden i lungernes luftveje
Luftrør og de fleste bronkier er indvendigt beklædt med en slimhinde. Den består af flere slags celler, som ligger tæt sammen. Én slags har små fimrehår på overfladen, andre laver slim, og andre celler tilhører immun-systemet. Der er også fine nervetråde i slimhinden. Snavs og støv fanges i slimen, og de små hår skubber slimen opad, så den kommer op i svælget. Så synkes den, uden at vi mærker det.
Fimrehår bliver ødelagt af rygning. Så renses lungerne dårligere.
Den indvendige overflade i lungerne er lige så stor som en fodboldbane.