Det lille barn fødes med et svagt immun-system, og i den første tid må barnet klare sig med det forsvar, det har fået fra moderen i foster-tilstanden og gennem modermælken. I løbet af et års tid modnes barnets eget system, og det kan selv klare forsvaret.
Immun-systemet har en evne til at skelne mellem kroppens egne dele og fremmed-stoffer, som trænger ind og fremkalder en reaktion. Sådan et fremmed- stof kaldes et antigen. Når et fremmed-stof trænger ind i kroppen, møder det de dendritiske celler (makrofagerne), som omslutter det fremmede stof og splitter det ad i mindre stykker. Stykkerne bliver “vist frem” for nogle hvide blodceller, som hedder lymfocytter, og disse går straks i gang med at dele sig og producere en “modgift”, der kaldes antistof, og som er med til at ødelægge antigenet. Der dannes også hukommelses-celler. Systemet har derfor en evne til at “huske”, hvad det har mødt og senere genkende det. Jo flere gange systemet møder den samme “ting”, des bedre huskes den. Reaktionen bliver derfor også kraftigere for hvert møde – immun-forsvaret bliver stærkt. Ved vaccination sprøjter man en lille smule antigen ind i kroppen, f.eks. dræbte influenza-virus. Kroppen bliver ikke syg, men mængden er stor nok til at systemet producerer hukommelses-celler, som fremover kan bekæmpe sygdommen.
Alle mennesker producerer antistoffer mod de fremme stoffer, vi er i kontakt med – også over for f.eks. græspollen. De fleste antistoffer er nyttige, men nogle mennesker producerer rigtig meget af en bestemt antistof-familie, allergi-antistoffer (IgE). Det kan få kroppen til at reagere på en forkert måde og give en reaktion, der er mere end bare en beskyttelse mod fremmede stoffer. Man får symptomer, der hvor reaktionen foregår – man reagerer allergisk.