Ofte skyldes nældefeber ikke allergi. I de fleste tilfælde finder man ikke årsagen, selv om man undersøger grundigt.
Er det allergi, kan det være noget i maden, man reagerer på – fx. skaldyr, æg og mælk. For pollenallergikere kan der være tale om krydsreaktion på nødder, frisk frugt eller grøntsager. Det kan også i visse tilfælde skyldes noget, man har rørt ved, f.eks. når man har slået græs eller klappet hunden.
Man kan også få allergisk nældefeber af medicin og insektstik, og i meget sjældne tilfælde efter farvestoffer og konserveringsmidler i maden.
I nogle tilfælde har nældefeber andre årsager. Bl. a. kan fysisk påvirkning af huden give symptomer:
Kulde-nældefeber
Her kommer et kløende udslæt de steder, hvor man har rørt ved noget koldt. Symptomerne kan også komme i frostvejr, efter kolde bade, efter kold regn på huden eller i munden, når man har indtaget kolde drikke eller fødevarer.
Varme-nældefeber og fysisk anstrengelse
Her kommer symptomerne, når man udsættes for varme, anstrengelse, voldsom sved og nervøsitet. Ofte starter udslættet på hals og bryst, men det kan brede sig til hele kroppen.
Tryk-nældefeber
Udslættet kommer de steder på huden, der udsættes for krads eller tryk, f.eks. kan tryk fra knapper og bukse-elastik give symptomer. Nældefeber efter tryk kaldes også dermografisme.
Sol-nældefeber (sol-eksem)
Efter få minutters solbadning kan man få kløe og rødme af huden de steder, den har fået sol. Udslættet er ofte mere som eksem end nældefeber.