Pollen er blomsterstøv
En plantes blomster består af bæreblade, kronblade, støvdragere, som er de hanlige “kønsorganer” og frugtanlæget, som er de kvindelige “kønsorganer”. Pollen dannes i plantens støvdragere.
Planterne formerer sig ved at sprede blomsterstøvet. Det kan enten ske ved hjælp af insekter eller ved vindens hjælp.
Blomster, der kræver insekter, er ofte både smukke og velduftende. Deres pollen er store, piggede og klæbrige.
De pollen, som skal spredes med vinden, er små, glatte og tørre, så de nemt kan flyve. Det er de pollen, som kan flyve, der giver allergi. Når planterne blomstrer, frigiver de store mængder pollen. De bæres væk af vinden, ofte flere hundrede kilometer. Pollen har en diameter på 20-80 µm. Dette er en stor størrelse for en allergen partikel. Pollen fanges derfor især i næsen, hvor den allergiske reaktion viser sig som høfeber – i alvorligere tilfælde kan man få astma. Mange pollenallergikere reagerer også over for bestemte madvarer, som indeholder de samme allergener. F.eks. vil halvdelen af de personer, der er allergiske over for birk, også reagere med kløe i munden, når de spiser nødder. Det kaldes krydsallergi.
De forskellige planter blomstrer ikke på samme tid, og jo længere mod syd man kommer i Europa, jo tidligere er blomstringstiden.
Blomstringstiderne kan ses i pollenkalenderen.
Luftforurening kan “forstærke” pollen-allergi. F.eks. har man ment, at sodpartikler fra røg kan sætte sig på pollen og gøre, at de lettere giver allergi.