Allergileksikon
Et opslagsværk fra Dansk AllergiCenter, Region Hovedstaden

Madallergi

Overfølsomhed over for mad

Hvis man er overfølsom over for mad, betyder det, at man reagerer på en madvare, som andre godt kan tåle.

Symptomerne kommer igen – og omtrent på samme måde – hver gang man får madvaren. Den mængde, der skal til for at fremkalde symptomer, kan være meget varierende fra nogle få milligram til flere hundrede gram hos forskellige personer.

Overfølsomhed over for mad kan skyldes allergi eller intolerans. Ved allergi er kroppens immun-system aktiveret. Blodprøver og priktest viser, at personen er allergisk over for en bestemt fødevare, hvorimod der ikke kan påvises noget, hverken i blod eller hud ved intolerans. Symptomerne kan være de samme, men ved intolerans er de ofte mildere og kommer senere.

Symptomer

Det er forskelligt fra person til person, hvilke symptomer, der kommer og hvor alvorlige de er. Den første reaktion efter indtagelse, er ved allergi oftest kløe i mund og svælg, senere kan der komme hævelser i svælget, astmahøfebernældefebereksem (især hos børn) samt en lang række symptomer fra fordøjelses-systemet som opkastninger, kvalme, diarré og mavesmerter. I sjældne tilfælde kan man få allergisk shock.

Forekomst

Overfølsomhed over for mad er sjælden hos voksne (ca. 1-2%).

Hos børn vil ca. 2,5% af en fødselsårgang udvikle allergi over for fødevarer, specielt komælk og evt. senere æghvede eller fisk. Hvis børn med mælke-allergi helt holder sig væk fra mælke-produkter, vil 90% af dem kunne tåle mælk, inden de er fyldt 3 år. Det samme gælder æg. Hvis der kommer allergi over for fisk og peanuts, vil den ofte vare længere, evt. hele livet.

Det ser ud til, at jo ældre man er, når symptomerne starter, jo større er risikoen for at sygdommen fortsætter.